forside - login for aktive køreelever - betaling af prøvegebyr - om michael "Lynge's" køreskole - find vej - links/love/regler - kontakt kørelærer/køreskole
 
Din køreskole i
Nykøbing Sjælland
MichaellyngesKøreskole

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

 
   nyt kørekort til personbil (kat B) - generhvervelse af kørekort - vejledende køreprøve - vedligeholdelsetimer - traktorkørekort (kat TR/MR) - glatbanekurser
 teoriundervisning - førstehjælp - køreundervisning - f.a.q. - info - gavekort - priser - hvad mener tidligere køreelever - holdstart/tilmeld dig på et hold her
 
 
   
F.A.Q - Ofte stillede spørgsmål.

Kan jeg starte med teoriundervisningen når jeg bliver 17 1/2 år?
- nej, du skal lige vente til 4 måneder før du bliver 18 år.

Hvor kan jeg læse mere om hvad der kræves for at få kørekort?
- det kan du bl.a. her på borger.dk (link)

Hvad sker der hvis jeg kører andre biler end skolevognen mens jeg er ved at tage kørekort?
- en dum ide og bøden kan være på op til 5000.- første gang.

Hvad hvis jeg f.eks. flytter til København midt i forløbet?
- så vil jeg gøre alt for at finde den rigtige kørelærer til dig i det nye område, hvor du så genoptager undervisningen der hvor du slap den.

Kan jeg få arrangeret det sådan, at jeg kun kører når det passer mig?
- nej, men jeg gør mit bedste for at finde kørselstider som passer individuelt til hver elev, men der skal påregnes at tage fri fra skole/arbejde for at køre på andre tidspunkter end ens egne ønsker.

Kan jeg blive hentet hjemme og bragt hjem igen hver gang?
- helst ikke, da dette vil gøre dit kørekort meget, meget dyrt. Da du skal lære at køre i Holbæk, som er det sted hvor din køreprøve vil foregå, er det bedst du møder mig i Holbæk og ligeså stopper i Holbæk.

Hvor ofte skal jeg køre?
- efter du har været 5 gange til teori og været på kravlegården, kører vi så det passer med lektionsplanen. Ca. en gang hver uge. Når de lovpligtige 16 lektioner på vej er overstået, vil det kun være dig som sætter begrænsningerne.

Hvor lang tid tager det at få kørekortet?
- ca. 4 måneder (+/-) og det er helt individuelt. Kommer an på hvor god du er til bl.a. at finde den berømte "røde tråd" og hvorvidt du består både teori og køreprøve.

Hvordan betaler jeg for øvelseskørslen?
- det sker kontant eller via netbank.

Kan jeg skylde og betale når jeg har bestået og fået mit kørekort?
- nej, hos mig kan man max. få lov til at skylde 2 lektioner af gangen. Alt skal være afregnet inden din køreprøve.

Kan jeg betale forud?
- ja, det kan du og du vil naturligvis få kvittering for dette.
Husk jeg er medlem af Dansk Kørelærer Union (DKU) som er din garant for et godkendt Ankenævn samt garantifond.

Hvad hvis jeg har betalt forud og vælger at stoppe midt i forløbet?
- så betaler jeg dig naturligvis det beløb du har til gode tilbage uden bøvl.

Når jeg regner alt sammen, ser det meget dyrt ud, skal dette beløb betales den 1. dag?
- nej, betalingen for teoriundervisningen sker ved 2/3 gang. Gebyr til manøvregård/undervisning betales inden man kommer på landevejen, ca. 3-5 uger i forløbet. De lovpligtige lektioner kan betales forud eller hen af vejen. Prøvegebyret og lægeerklæring betales tidligt i forløbet. Glatbane betales sidst i forløbet. Så som du kan se, er udgifterne spredt ud over de 3 måneder.

Hvad betyder Ankenævn og garantifond?
- det er et nævn og fond som varetager køreelevers interesser. Dette nævn bruges ved klager over en kørelærer og som uvildig behandler alle klagesager. Fonden vil, såfremt du får medhold i din klage, udbetale det beløb som der tilkommes.
Dette gælder dog kun kørelærer som er tilknyttet DKU.

Hvornår ved jeg at jeg skal op til teoriprøve?
- når du har gennemført teoriundervisningen jf. lektionsplanen og selv er klar til at gå til teoriprøven, tilmelder vi dig via et bookingsystem og derefter går der ca. 2-3 uger til teoriprøven. Det kræver dog du har afleveret dine papirer (kørekortansøgning, lægeerklæring, osv) til mig i god tid, så Borgerservice kan godkende dig så du kan blive indstillet til en teoriprøve.

Hvad sker der hvis jeg dumper til en teoriprøve?
- det er jo ærgerligt, men jeg booker en ny teoriprøve til dig så hurtigt som muligt eller venter nogle uger hvis du ønsker dette, så du kan få tid til at læse mere på teorien uden tidspres. Og så skal du betale prøvegebyret på 580.- til borgerservice påny.

Jeg har bestået teoriprøven, skal jeg så også betale 580.- for køreprøven?
- nej, de 580.- i prøvegebyr til borgerservice gælder for BÅDE teoriprøve og køreprøve såfremt man består begge første gang. Leje af skolebil til køreprøven er ikke inkluderet i de 580.-. Prøvegebyret er udelukkende et gebyr til staten.

Hvornår kan jeg komme til køreprøven?
- når du har gennemført de lovpligtige timer på landevej samt været på køreteknisk anlæh. (glatbane) og når vi i fællesskab er enige om at du kan beherske/udføre de øvelser, de prøvesagkyndige stiller krav om - for at du kan bestå en køreprøve tilfredsstillende – vil jeg booke en køreprøve til dig. Du skal naturligvis have bestået teoriprøven først.

Hvad hvis jeg insistere på at komme op til en køreprøve efter de lovpligtige 16 lektioner?
- det er naturligvis også helt i orden, men så bliver det ikke med mig som kørelærer og i min skolebil. Jeg har kun oplevet enkelte få som har været så ekstraordinært dygtige at de kunne køre bil på sådan en måde at kravene til en køreprøve som de sagkyndige har, kan opfyldes og bestås.

Hvad er gennemsnit af timer for elever fra Odsherred?
- de fleste ligger på 22-28 lektioner. MEN! Så skal man tage højde for at eleverne er blevet hentet i Odsherred og har derved brugt 3-4 lektioner på transport. Så det REELE lektionsantal ligger på de 22-24 i gennemsnit.

Hvordan ved jeg om jeg er klar til en køreprøve?
- den største/længste stime som jeg har haft var med 19 førstegangselever som bestod deres køreprøve første gang! Så ved jeg som din kørelærer nogenlunde hvornår du vil være klar til en køreprøve. Desuden laver vi en ”køreprøvetest” hvor du selv kan se hvilke krav og hvad der kræves for at kunne bestå en køreprøve. Naturligvis kan det ikke undgås at enkelte desværre ikke består deres køreprøve første gang, men det er mindretallet heldigvis.

Ventetider hos politiet ....
Kan jeg blive skrevet op til en teori- og køreprøve med det samme så jeg undgår ventetider?
- nej, desværre. Først skal jeg have alle dine papirer som tidligere nævnt og så skal du godkendes af Borgerservice og så kan jeg tilmelde dig en teoriprøve. Teoriprøven kan jeg dog først booke ca. 4-5 uger før du skal op til en teoriprøve, da vi kørelærer først har adgang til disse prøver 4-5 uger frem.

Ventetider hos politiet ....
Kan jeg blive skrevet op til en køreprøve med det samme?
- Nej, desværre. Vi har kun adgang til køreprøver ca. 4-5 uger før datoen og man skal have bestået teoriprøven før der kan bestilles en køreprøve.

Hvad sker der hvis jeg dumper til en køreprøve?
- kun at vi begge bliver lidt triste og må hurtigt finde fejlen og udbedre/øve os påny så dette ikke sker igen. Ligeså vil jeg bestille en ny køreprøve til dig så hurtigt som muligt, som regel ugen efter eller hvornår der nu er en ledig køreprøve. Prøvegebyret på 580.- skal betales påny.

I hvilken bil skal jeg til køreprøve?
- det skal du i skolevognen. Det er den bil du har øvet dig i og kender.

Starter jeg bare med at køre til køreprøven?
- vi har en enkel lektion inden selve køreprøven. På den måde bliver du lige "varmet op".

Hører køreprøven med til undervisningen?
- nej, det gør den ikke og derfor skal der påregnes udgift til leje af skolebil. BEMÆRK! Der køre også 45 min FØR selve køreprøven. Hvis du er 1. gangserhvervende, så hører kørelektionen før køreprøven med i undervisningsplanen som forberedelse.

Jeg hører mine venner siger at den prøvesagkyndige er strid?
- nej, det ikke sandt. Den prøvesagkyndige er din gode ven lige netop den dag du skal til køreprøve. Det eneste de har lyst til, er at give dig et kørekort som varer til du bliver 70 år. Du skal bare køre efter loven og de regler som du har lært. Prøven var max. 50 min. inkl. papirarbejde. Du kører måske kun de 25-30 min og derfor er det op til dig alene. Kører du pænt og husker de ting du har lært, vil den prøvesagkyndige meget gerne give dig et kørekort. Den sagkyndige hardit midlertidige kørekort med, så det er bare op til dig at ta' det!

Ventetider hos politiet ....
Er der ventetid på teori-/køreprøver?
- pt. er der ca. 3-5 ugers ventetid som hele tiden kan variere.

Hvor lang tid tager det på kravlegården?
- 4x 45 min. + pause og der køres som regel over 2 dage. (2x45)

Hvor lang tid tager det på glatbane?
- næsten en hel dag. Vi kører som regel fra Nykøbing ved 10 tiden og er hjemme igen ved 16 tiden. Afh. af hvor mange elever der er med og hvad tid banen er booket til.

Hvad skal jeg have med på glatbanen?
- du skal have din blå lektionsplan, kørekortansøgning samt penge for glatbaneundervisningen hvor glatbangebyret er inkluderet.

Hvor lang tid tager det på førstehjælpskurset?
- ca. 7 timer som tages i teoriforløbet. Nogen gang tages alle 7 timer på en gang, andre gange over 2 dage.

Hvad koster sådan et førstehjælpskursus?
- beløbet mellem 450.- og 600.- som betales på undervisningsdagen.

Hvor mange gange må jeg blive væk fra teoriundervisningen?
- du må højst have 2 "hjemmeaftener"

Jeg har fået en betinget dom, hvad så nu?
- hvis du f.eks. har kørt promillekørsel, skal du på et A/T kursus og derefter skal du op til en kontrollerende køreprøve som kræver du består både en teoriprøve og køreprøve første gang for at beholde dit kørekort. Og naturligvis betale det som det koster, hvis du ønsker teoriundervisning, øvelseskørsel og gebyr til borgerservice INDEN tidsfristen for den kontrollerende køreprøve skal afholdes og udløber.
Men uanset hvad, så kom til mig i god tid. Du kan/vil højst sandsyndligt ikke kunne bestå på kun 3 uger før tidsfristen udløber.

Jeg har flere spørgsmål som ikke er besvaret her, hvad så?
- så sender du mig bare en mail :-)


   
   

 
  michael lynge-nielsen - liljevej 4, 4500 nyk. sj. - tlf.: 30292828 - cvr: 25153863 - medlem af dansk kørelærer union - © lynge-nielsen.dk . ® all rights reserved. opdateret den 29/06/2010